Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:
Hvilken varmeløsning er du interesseret i?
Hos Bedre Bad – Bedre Energi Haderslev tilbyder vi en række forskellige varmeløsninger til din bolig. Her kan du læse om de fleste af de løsninger, som vi kan hjælpe dig med:
- Varmepumper
- Pillefyr
- Naturgas
- Fjernvarme
- Gulvvarme
- Oliefyr
Spar op til 50 % på varmeregningen
Ved at vælge den helt optimale varmeløsning til din bolig, er der oftest store besparelser at hente på din varmeregning. Hvor stor en besparelse vi kan tilbyde dig og din bolig afhænger af størrelse, alderen og din boligs nuværende varmeforsyning.
Læs her på siden omkring vores forskellige varmeløsninger, og få et overblik over hvilken løsning som er aktuel for dig. Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere omkring hvordan du kan minimere varmeregningen, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Skift til en varmepumpe og få et bedre indeklima, samtidig med, at du skærer ned på din varmeregning.
Varmepumper bliver mere og mere udbredt i Danmark og resten af Europa. Der er flere fordele at hente ved at skifte dine gamle varmeanlæg ud. Udover at du sparer penge på varme regningen, skåner du også miljøet og fremtidssikrer din bolig.
Pumperne fungerer ved at tage varmen ude fra de omkringliggende omgivelser eller nede i jorden og overføre den til din boligs radiatorer, gulvvarme eller direkte ind i boligen i form af varm luft.
Der er forskellige typer varmepumper:
Jordvarme
Her hentes varmen fra 300 meter jordslanger, og den afleveres inde i huset primært til radiatorer (jord/vand-anlæg).
Luft til vand-varmepumpe
Her hentes varmen fra ude-luften og afleveres inde til radiatorer eller gulvvarme (luft/vand).
Luft til luft-varmepumpe
Her suges udeluften ind og sættes under tryk. Indholdet af energi ”trækkes” ud og bruges til at opvarme indblæsningsluft.
Ring til os på 74 52 48 48 og få en snak om, hvordan du opnår en besparelse på varmeregningen i din bolig. Vi vejleder og udfører arbejdsopgaver for private boligejere i over hele Syd- og Sønderjylland.
Fyr med træpiller og skær 50 procent af din varmeregning.
Der kan være god fornuft i at skifte dit gamle olie- eller naturgasfyr ud med et træpillefyr. Ofte oplever hustande, der skifter deres gamle fyr ud, at de sparer mindst 50 procent på varmeregningen. Altså er et træpillefyr en investering, der hurtigt tjener sig selv hjem igen.
Træpiller er CO2-neutrale, dvs., at forbrændingen ikke bidrager til drivhuseffekten og den globale opvarmning. Derfor er træpiller et godt og miljørigtigt alternativ til fossile brændstoffer som olie og gas. Du betaler heller ikke CO2-afgift.
I dag er mange pillefyr fuldautomatiske, hvilket betyder at der ikke er mere arbejde i forhold til at fyre med olie eller naturgas.
Naturgas godt for miljøet og godt for forbruget
Spar på varmeregningen og miljøet med et naturgasanlæg. Ved at skifte dit gamle oliefyr ud med et naturgasanlæg kan du skære op til 25 procent af din varmeregning.
Der er gode besparelser at hente på optimering af naturgassen, fordi du får:
- Mere præcis og effektiv kedeldrift
- Bedre udnyttelse af tilført naturgas
- Bedre temperaturstyring i boligens rum –bedre indeklima
Høst endnu flere fordele med dit naturgasanlæg
Har du allerede et naturgasanlæg, så kan der være endnu flere besparelser at hente. Er din gaskedel mere end 15 år gammel, så kan det være en god idé at skifte den ud med en ny. Den moderne gasteknologi er væsentlig mere effektiv, hvilket blandt andet skyldes en mere præcis styring og drift. Ved at skifte til en kondenserende gaskedel kan du spare mellem 10-30 procent på din varmeregning.
Vil du spare på dit forbrug af naturgas, have bedre komfort og bedre indeklima, så anbefaler vi:
- Ny kondenserende A-mærket gaskedel
- Radiatortermostater
- Manuelle gulvvarmeventiler udskiftet til termostater eller elektronisk styring
- Cirkulationspumpen skal være A-mærket
- Isolering af varmerør
- Vejrkompenseringsanlæg
Et veltrimmet fjernvarmeanlæg betaler sig!
Har du fjernvarme, så kan det være en god idé at få det efterset. Der kan nemlig være store besparelser at hente. Eks. kan en defekt termostatventil betyde et stort og dyrt varmeforbrug. Der kan også være store besparelser at hente ved at skifte dine ventiler og termostater ud til nye, da ny teknologi på feltet gør, at du kan opnå en bedre styring af varmen, og dermed formindske dit varmeforbrug.
Har du fjernvarme og ønsker du at bringe dit energiforbrug yderligere ned, så kan vi anbefale dig at skifte:
- Ventiler: Termostatventiler på ældre fjernvarmeanlæg (over 10-15 år) måler kun på vandtemperaturen i rørene – ikke på rumtemperaturen. Og dét koster dig dyrt. Der er penge at spare ved bedre styring af varmen, fx ved at skifte dine termostater og ventiler ud.
- Manuelle gulvvarmeventiler udskiftes til termostater eller elektronisk styring.
- Cirkulationspumpen skal være A-mærket.
- Ny varmvandsbeholder/veksler.
- Isolering af varmerør.
- Vejrkompenseringsanlæg.
Gulvvarme behøver ikke være en dyr fornøjelse
Få ekstra komfort i boligen med gulvvarme. Og tro ikke på myten om, at gulvvarme skulle være en ekstra dyr opvarmningsform for det er ikke korrekt. Et rum med gulvvarme med en temperaturindstilling på 20 grader, føles faktisk som et rum, hvor temperaturen er 22 grader. Med gulvvarme fyrer du altså mindre end ellers – og det kan du spare energi og penge ved.
Fordele ved gulvvarme:
- Ingen fodkulde i de kolde måneder
- Jævn opvarmning
- Spar penge ved mindre varmeforbrug
- Energibesparende varmeløsning
- Indretning uden at skulle tage hensyn til radiatorer
Varmefordeling er optimal
Varmen fordeles langt bedre i det enkelte rum med gulvvarme end ved brug af den traditionelle radiator. Faktisk er fordelingen så god, at du kan skrue lidt ned for temperaturen. For rummet varmes op nedefra – og ikke oppefra som med en radiator.
Når du skal have etableret gulvvarme er der mange tinge, som du skal have styr på. Blandt andet bør du i større rum med gulvvarme etablerer separate kredse i varmesystemet til hver salgs gulvtype. Dvs. én kreds til trægulv og én kreds til klinker. Hvis du anvender samme kreds, forringer du komforten og kommer til at bruge for meget varme.
Foruden dette, er der en del andre forskellige ting at tage hensyn til, når der skal installeres gulvvarme. Husk også at tilkoblingen til varmesystemet bør udføres af en fagmand, lige som elinstallationer skal udføres af en autoriseret el-installatør.
Optimer driften og spar penge på varmeregningen.
Har du et ældre oliefyr, bør du overveje, hvad der skal afløse det gamle anlæg. Pr. 1. januar 2016 er det nemlig ikke længere tilladt at udskifte sit gamle oliefyr til at nyt, hvis der er alternative opvarmningsformer i dit område. Det vil sige, hvis der er mulighed for fjernvarme eller naturgas.
Men er du glad for at opvarme med olie, så er der endnu gode muligheder med en moderne kondenserende oliekedel, da moderne kedler udnytter energien mere effektivt end gamle.
Kontakt os og få en løsning, der holder i længden. Sammen finder vi den løsning, der passer til dig og dine behov. Ring på 74 52 48 48 eller send en mail på mail@siaps.dk Vi udfører arbejdsopgaver for boligejere over hele Region Syd.